Bevaringsværdig bygning

Bevaringsværdige bygninger er bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.

Læs om bevaringsværdige bygninger på kulturarvstyrelsens hjemmeside og søg vores adresse her eller på Århus Kommunes hjemmeside her.

Se også afsnittet om Skansen i Århus Kommunes registrering og klassificering (Frederiksbjerg Øst fra 1979) her.

Ombygning

Ombygning til lejlighed i loftsetage, 5.tv.

I 1948 ansøgte Hr. Aagaard Jensen om etablering af lejlighed i loftarealerne i husets højre del. Tilladelsen blev givet i 1949, og så vidt vides blev lejligheden etableret umiddelbart efter. Sidst i firserne blev lejlighden renoveret kraftigt.

Ombygning til lejlighed i loftsetage, 5.th.

Skansen er bygget i en tid, hvor tyende var en selvfølge for velhavere. Lejlighedernes størrelse og pris betød, at beboerne måtte være blandt de mere velbeslåede. Der var således indrettet mange værelser til beboelse for dette tyende. Både i lejlighederne, men også på loftet. Hele loftarealet 5. th. og tårnets 5. og 6. sal var således indrettet til værelser. Efterhånden som tiderne skiftede, blev disse værelser, som hørte til lejlighederne, udlejet som værelser til studerende og lignende.

Da ejendommen blev udstykket til ejerlejligheder, blev de tilhørende værelser og pultekamre tinglyst på de enkelte lejligheder. I midten af 1980'erne var værelser og tilhørende faciliteter og brandsikring ikke længere tidssvarende. Noget måtte ske. Det endte med, at arkitekterne Kaj og Agnete Schmidt købte alle værelserne til indretning af en lejlighed på toppen. Forud var gået en bitter ideologisk strid. Synspunkternes yderpunkter illustreres udemærket af de 2 vedlagte avisudklip.

For pengene, som salget af værelser genererede, istandsatte man ejendommen og etablerede en moderne vaskekælder.

Afskrift af artikel i Byens fri Blad, 5. september 1986

​Mindst 2.000 unge i Århus leder desperate efter et sted at bo. Samtidig nedlægges 13 værelser på Strandvejen. På Strandvejen 36 vil ejerforeeningen ikke ofre penge på istandsættelse og brandsikring af 13 klubværelser. I stedet skal de indrettes til en 400 kvm. stor liebhaverlejlighed med udsigt over Århus Bugt. Byrådet kan forhindre det.Ejerforeningen på Strandvejen 36 vil ikke bruge penge til brandsikring og istandsættelse af 13 klubværelser på tageetagen af »Skansen«. Der bor i dag 13 unge, og de må indtil videre affinde sig med at blive smidt ud med kort varsel. Deres boligsiituation er mildt sagt håbløs.

Slumværelser

Byens Fri Blad har besøgt en af beboerne og snakket med en tidligere lejer. Værelsernes standard er under al kritik: For et lille værelse på 10 kvm. kan lejen på samme gang svinge mellem 350 kr. og op til 1.000 kr. pr. måned. Til 13 lejere er der kun ét toilet til deling. Når de skal have et bad foregår det i et misligholdt bad i en cykelkælder. Elevatoren til kælderen virker ikke. På selve lofttsgangen er gulvet fyldt med store huller, hvor linoleumet er slidt i stykker. Til deling mellem de 13 unge er der to vaskekummer på gangen. Men den ene har det sidste år haft et skilt hængende med påskriften: »Må ikke benyttes, for røret er revnet.« ​

Der er ikke engang muulighed for at lave mad i et fælles køkken - der findes ikke noget køkken overrhovedet. Den eneste mulighed for at lave mad er på værelserne - uden udluftning - og på små kogeeplader, de unge selv har anskaffet. Man skulle tro, det stadigvæk var det oprindelige tyende fra forrrige århundrede, som allernådigst havde et væærelse at sove i. Som det tydeligt fremgår af forholdene og kan ses på værelsernes standard, findes der ikke nogen vedligeholdelseskonto. Det er ellers lovpligtigt. ​

Liebhaverlejlighed

Ejerforeningen mener, at værelsernes standart skyldes, at »de unge mennnesker hærger overalt«. De mener ikke, det hænnger sammen med den manglende vedligeholdellse. Men huslejen vil de gerne indkassere. Men nu er indtægten fra værelserne ikke længere nok. Nu vil de sælge alle værelserne. Meningen er så, at der skulle indrettes en kæmpestor liebhaverIejlighed i to millioners klassen på 400 kvm. med udsigt over hele Århus Bugten. Der er ingen tvivl om, at der skal ske et eller andet med værelserne. Enten bliver de solgt til et pengestærkt firma, eller også skal de brandsikres inden 1. november. Kravet om brandsikring er den egentlige baggrund for ejerforeningens ønske om at sælge værelserne samlet. Derved undgår man selv at skulle betale for at få brandsikret og istandsat hele loftsarealet, idet det vil blive pålagt den nye ejer. ​

Ikke unge her

Indtil videre er der ikke faldet nogen afgørelse. Det ligger fast, at loftsetagen skal sælges til højestbydende, hvis ellers ejerrforeningen får tilladelse til at sælge. Fra 1. juli i år er det nemlig ikke længere tilladt at nedlægge klubværelser og hybler uden tilladelse fra byrådet. l ejerforeningen har man faet henvendelse fra boligforeningen »Ungbo«. Den vil gerne indgå i et projekt, som skal resultere i 8-10 gode og istandsatte ungdomsboliger. ​

Ejerforeningen vil derimod helst have en rigmand ind. Så slipper man »for alle de unge uromagere«. ​

Byrådet kan forhindre det

Den nye lovgivning om klubværelser og hybler giver byrådet mulighed for at forhindre nedlægggelsen af værelserne på Strandvejen 36. Her kunne det være muligt for politikerne at vise, om de mener noget med al deres snak om at afhjælpe de unges boligsituation. Om kort tid vil forvalttningen modtage den første ansøgning om tilladelse til at nedlægge de 13 klubbværelser fra ejerforeningen Strandvejen 36. Her vil der blive mulighed for at statuere et eksempel fra begyndelsen.
Ifølge Bygningsinspektoratet er der 700 ejenndomme i Århus, som mangler brandsikring. Af de 700 vil mange ejere sikkert gerne slippe for at investere i en brandsikkring og derfor ansøge om dispensation. Her kunne byrådet gøre en eventuel slags dispensation betinnget af, de blev opretholdt som ungdomsboliger. Derved ville den blanding af unge og ældre i Midtbyen kunne genetableres.

​

Afskrift af artikel i Jyllands-Posten, 2. september 1993

​

Boligen

To arkitekter, Agnete og Kaj Schmidt har på et gammelt støvet loft indrettet en smuk og rummelig bolig på 330 kvm. i den monumenntale bygning, Skansen i Århus. Lyset strømmer ind fra alle sider i lejligheden på femte sal, som om man befinder sig i en moderne villa og ikke over byens tage i den gamle Århus-ejendom Skansen. Her højt oppe nær himlen kan lejlighedens beeboere følge solens gang dagen igennem.
Man ånder befriende ud, når man kommer op og indenfor, ikke på grund af anstrengelserne ved at gå op, for der er elevator det meste af vejen, men på grund af rumvirkningen og alle vinnduerne, der når kompasset rundt. Der fIndes ikke mannge af den slags rummelige boliger under taget. Ca. 330 kvadratmeter er indrettet på et gammelt støvet loft. Lejligheden er skabt af to Århus-arkitekter Agnete og Kaj Schmidt. Den er blevet ualmindelig, ikke mindst fordi man har haft en god loftshøjde og store rum at arbejde med. Visionerne opstod, efterhånden som væggene blev pillet ned - impulsivt og kunstnerisk. ​

Udsigt hele vejen rundt

Fra arbejdsværelset i tårrnet opleves en imponerennde udsigt. Man ser gademotivet Spanien, Århus Havn, bugten og skoven, blot ved at dreje hovedet. Rummet er udstyret med plakater og maritime ting, som leder tanken hen på en offIcerssmesse. I øvrigt er det tilladt at drive erhverv her. Overalt går loftet op i kipppen, så man kan se gennem bjælkerne. Men der kommer også lys ned fra vinduerne i taget. Arbejdsværelset har seks meter til loftet fra midten af rummet. Og her er blevet plads til en balkon med et bord, et skuffemøbel og et par stole, så" på sin vis udnyttes sjette salen: også. På toppen af tårnet har ejendommens beboere en fælles terrasse.
Det var lyset og rumvirkningen, som de nuværende ejere Bente·og·Jens· Stephensen fandt, så charmerende, da de købte lejligheden for ca. 2,2 millioner kroner for et par år siden. ​

24 værelser blev til en bolig

Tidligere bestod loftet af 24 værelser og lange mørke korridorer, og selvom alt er nyt i dag, så har man som gæst grund til at frygte, at man farer vild. Der er hele tiden noget om hjørnet, man lige skal se.
Men møbelsnedker Bente Stephensen bliver ikke væk for sig selv. Meningen med udformningen af lejligheden er netop, at man skal finde sig selv og leve i harmoni. Bente Stephensen fremhæver det skrå glasparti mellem entreen og stuen.
Det giver en dekorativ virkning med karmene, der er malet i en grønlig tone. I entreen er der adgang til et ekstra badeværelse.
En stor del af det gamle loft er forvandlet til en stue eller snarere en sal, som strækker sig langs med Skanseanlægget. Stuen er delt op ved hjælp af en lav reol, så man ser rummet i sin helhed. Når man kaster et blik ind i de to mindre værelser, får man øje på Århus Domkirke.
Møbleringen er enkel med runde borde for al uderstrege letheden. Væggene er hvide, men en enkelt væg har fået en let rosamarmoreret overflade. De mønstrede kelimtæpper sætter farve på de lyse plankegulve. I øvrigt er alle de gamle gulvbrædder taget op, slebet af og lagt på ny.
Da skunken blev åbnet, blev der bygget en smuk karnap med et skråt loft for enden af stuen.
Brændeovnen står i en blå skulptur, som et monuument, der bryder rummet. Bagved ligger køkkenet. som er det eneste, Bente Stephensen har føjet til lejligheden. Køkkenet er en blanding af elementer og rustfrit stål. Lejligheden indeholder også et grovkøkkken.
To store soveværelser ligger i en separat afdeling med brede gange og et badeværelse. I et hjørne er endnu en overraskelse. Skjult bag en skabsdør fører en trappe op til et stort loftsrum. ​

En leg med form og lys

Arkitektparret opdagede for ca. syv år siden loftet i den herskabelige ejendom fra 1909. De anede mulighederne og besluttede sig for at købe hele den øverste etage, men der var det problem, at ejendommens beboere ejede værelserne, og en snes mennesker skulle være villige til at sælge. Effter lang tid blev handelen gennemført.
Arkitekterne har revet ned og bygget op og brandsikret efter alle forskrifter, og lejligheden er i dag en rigdom af geometriske forrmer. Her er buer, hvor man mindst venter det. Renoveringen er foretaget i en moderne ånd uden nostalgi. Man har bevidst undgået stuklofter og messinghånddtag.
Der er brugt naturmaIing overalt. Man har anvendt den såkaldte lasurteknik, som giver et gennemsigtigt skær. Agnete og Kaj Schmidt har den opfattelse, at det er muligt at indrette flere hundrede lejligheder på gamle lofter i Århus, men der findes ingen officiel statistik. De mange kvadratmeter under taget blev en leg med form og lys, for pointen er, at man ikke blot skal bo, men også leve i lejligheden. ​

Det var Danmarks største hotel

Det monumentale byggningsværk Skansen knejser som et solidt minde fra den berømte landsudstilling i Århus i 1909.
Bygningen er tegnet af arkitekt Hjalmar Kjær og opført i 1908. Forberedelsen til landsudstillingen var halvvfærdig, da komiteen indså, at der nok ville komme et overvældende antal gæster til byen, så der skulle skaffes husly. Skansen fik chancen og blev berømt over det ganske land. ​

Boligkomplekset blev omdannet til hotel. Det rummede 200 værelser og 430 senge, og det fortælles, at hotellet var Danmarks største. ​

Hotellet lå flot med udsigt over byen, skoven og bugten. En elegant cafe blev skabt i underetagen, og mange trætte gæster fandt vej til cafeen med de høje lyse lokaler, som var dekoreret af maleren K. Hansen Reistrup. ​

Landsudstillingen blev en milepæl i Århus bys historie, ja i det moderne Århus' tilblivelse. Meningen med udstillingen var, at man ville vise, hvor langt byen var nået - industrielt, håndværksmæssigt og kulturelt. Skansen fik besøg af 13.600 gæster fra 15. maj til 15. september 21909. Efter udstillingen blev bygningen indrettet med lejligheder, som det var formålet med den. Kilder: "Da det var nyt i Århus" ved Ole Degn. "Århus-Promenade 1909-1959". Begge bøger er udgivet af Århus byhistoriske Udvalg.

Lizzi fortæller

Lizzi Johanne Jensen har fortalt sine efterkommere følgende:
Min barndomsby er Aarhus, der er jeg født og der voksede jeg op og boede indtil mit 8ende aar. Nu vil jeg fortælle Jer træk derfra og begynde med Begyndelsen.

I 1906 eller der omkring kom min Far til Aarhus og begyndte som Forvalter i Aarhus Trælasthandel på Vesterbro. Han boede hos en ældre Frøken Jørgensen paa Jægergaardsvej og spiste i et Pensionat, der praktisrede Dr. Mikkel Hårdheds Kost, følgelig var han ret mager, hvilket min Bedstemor skulle have bemærket, da han mødte op i Hjemmet som vordende Svigersøn, hun havde helt ondt af den unge mand.

Paa det Tidspunkt var min Mor paa kontoret paa "H.C. Møllers Sæbefabrik" paa Fredriksallé. Netop da søgte man yderligere en ung Frøken, og Mor fik lov til af Fabrikant Kjærtinge at se Ansøgningerne, der var kommet og endda vælge hvem de skulle tage.
Blandt dem var en Skrivelse fra Faster Helga i Vejle, Fars Søster, saa Mor valgte hende, hun kom til Aarhus, og Resultatet blev at Fabrikantens Søn Christian Kjærtinge friede til Helga og de to blev gift nogle maaneder før Far og Mor giftede sig.

7ende November 1908 blev mine Forældre viet i Sct. Pauls Kirke. Min mor har fortalt mig det var Formiddagsbryllup, og tit har hun beskrevet sin mosgrønne Sportsdragt og Hatten med flotte vajende Hanefjer. Forlover var Onkel Christian Kjærtinge og Faster Helga, min Kusine Netes Familie.

De var ankommet i god Tid og havde sat sig lidt nede i Kirken, hvilket resulterede i at Præsten gik ned til dem og sagde: "Hvis De vil vies maa De komme herop". Umiddelbart efter Vielsen rejste Far og Mor til Skanderborg, hvor de spiste Frokost, og tog samme Dag tilbage til deres nye Hjem - det var deres Bryllupsrejse.

Det nye hjem var i "Skansepalæet" en nyopført Ejendom, hvor de fik en speciel Lejlighed i Taarnet, for nygifte en Drøm. Foran Ejendommen laa et Anlæg, ellers var der ubebyggede Arealer, saa udsigten var storslaaet, man saa ud til Marselisborgskovene og ud over Aarhusbugten.

Den 21 Januar 1910 blev jeg født i Taarnet.
Min Far var netop bortrejst, han rejste tit i Ugens løb, han blev sendt ud til blandede Landhandler og Tømmerhandlere for at sælge Træ.
Mor har altid været bange for at være alene, hvad hun heller ikke sjulte for sine Børn, saa paa mig havde det smittet frygtelig af, jeg var bange for at gaa ned i en mørk Kælder eller op paa Loftet, jeg kiggede under Sengen og i Skabe før jeg gik i Seng og Tordenvejr var min Skræk, men alt det fik Faren pillet ud af mig, da vi blev gift, ja heldigvis.

Derfor boede Moster Elly hos Mor, naar Far var ude at rejse. Hun var den yngste af Mors 8 Søskende og meget yngre end Mor, hun boede endnu hjemme hos mine Bedsteforældre.
Den Aften maatte Moster Elly saa af Sted efter Jordmoderen, Telefon var der ikke, saa hun maatte ud i bulder Mørke, Sneen laa højt, og det var en bidende Kulde.

Mine første aar husker jeg begribeligvis intet om, men Fotos fortæller at Mor og Faster Helga kørte deres Førstefødte i Skanseanlægget Sommeren 1910, allerede da blev vi Kusiner bekendt med hinanden, Nete var faa Maaneder ældre, hun var født 12 November 1909! -

Efter nogle Aar flyttede vi til en lidt større Lejlighed i Ejendommen, vi boede nu paa 2den Sal, havde samme storslaaede Udsigt, men det var unægtelig nemmere end at bo højt oppe i Taarnet.

Poul og Erik blev født 3die December 1912 paa Fødselsstiftelsen i Aarhus. Far var bortrejst, men blev hurtigt kaldt hjem, de nyfødte blev omgaarned hjemmedøbt.

Sommeren 1913 var Kejserinde Dagmar paa Besøg i Danmark, hun kom ogsaa til Aarhus, hvor den russiske Flaade, der ledsagede hende, aa opankret ude paa Bugten. Om Aftenen laa Skibene illuminerede og det blev de 11 Tiden afsendt et stort Festfyrværketi, det kan jeg huske, Far tog mig op af Sengen og bar mig ind i Stuen, for det skulle jeg se.

I Risskov boede mine Bedsteforældre i en villa kaldt "Risly". Her kom jeg især om Sommeren på Besøg. Jeg legede med min ......

Se kopi af Lizzis erindringer

Landsudstillingen

Landsudstillingen 1909

I 1888 blev der i København afholdt en stor Nordisk udstilling inspireret af de store verdensudstillinger i London, Paris og Barcelona. Udstillingen demonstrerede det nyeste inden for datidens industri, landbrug og kunst. Tivoli kom senere til at ligge på nogle af arealerne. Udstillingen var en stor succes, og dannede inspiration for en Landsudstilling i Århus i 1909. 1805 udstillere deltog i den stort anlagte messe, der var placeret på arealer startede ud for Skansen og derudover var afgrænset af Dalgas Avenue, Hans Brogesgade og vandet. Nogle af villaerne i kvarteret ved Skovbrynet blev opført som tilhørende arkitekturrudstilling.

Landsudstillingen åbnede d. 18 maj. Dagen før havde en orkan raseret udstillingsområdet. 3000 arbejde natten igennem ved de moderne glødelampers skær for at udbedre skaderne og gøre udstillingen klar til åbning. Inden for udstillingsarealerne var opført en hel lille stationsby. Udstillingerne omhandlede især alle de nymodens påhit inden for damp og elektricitet. Fregatten Jylland, der dengang stadig havde sin oprindelige rigning lå for kaj. Skønt vejret var dårligt i sommeren 1909, besøgte mere end 1/2 million mennesker udstillingen. Landsudstillingen var starten på mange traditioner. Herunder Rebildfesterne, idet en 4. juli festligholdelse på udstillingen var starten på denne tradition. Ligeledes har "Den Gamle By" sin oprindelse i Landsudstillingen. Den Secher'ske Gård, i dag kendt som borgmestergården, var under udstillingen flyttet fra sin oprindelige plads i midtbyen til området, hvor strandparken idag ligger. Den rummede en lokalhistorisk særudstilling. Efter udstillingen blev den flyttet til dens nuværende placering; grundlaget for "Den Gamle By" var lagt. ​

Skansen under Landsudstillingen

Skansen var egentligt bygget til boligformål, men da man indså behovet for ekstra hotelkapacitet til Landsudstillingen, blev det i hast forandret til at kunne fungere som hotel. Boligkomplekset rummede 200 værelser med 430 senge og havde 13.600 overnatninger i løbet af sommeren 1909. Hotellets vestibule bestod sammen med den nuværende indgang af stuerne i lejligheden st. th.

Skansen blev umiddelbart efter Landsudstillingen ombygget til det oprindelige formål: patricielejligheder. Under landsudstillingen 1909 fungerede den nuværende lejlighed 1. th. med tilhørende terrasse som spiserestaurant, mens st. tv. fungerede som beværtning. Den nuværende cykelkælder var indgang til restaurationen med garderobe og toiletter og trappe til spiserestauranten. Trappen var placeret, hvor der nu er et pultekammer umiddelbart til højre for cykelkælderens indgang. Hvor der nu befinder sig vaskekælder, har restaurationens køkken været med vareelevator til 1. sal, hvor buffetfaciliteter til anretning endnu kan ses. I restaurentens bagerste ende, var en lille lejlighed til restauratøren indrettet. Restauranten var forsynet med en mindre musiktribune. Repo'en midt på trappen til Heibergsgade (Skansetrappen) blev om sommeren benyttet til cafe. Restauration og beværtning blev så vidt vides først nedlagt i 1913, hvorefter ombygning til beboelse blev foretaget.

Artikel: Den virtuelle by
Artikel: Jubilæum med blik for fremtiden
Artikel: Ministerium markerer landsudstillingen
Aarhus bys historie